Sidste chance for at indstille kandidater til Frederikssund Kulturpris 2026

Frederikssund Kommune inviterer endnu en gang borgere til at indstille kandidater til den årlige Kulturpris. Prisen gives til en amatør, der gennem engagement, initiativ og nytænkning bidrager til at styrke kulturen og fællesskaberne i kommunen.
Formand for Fritid og Kultur, Niels Martin Viuff, fremhæver betydningen af at anerkende de frivillige kræfter bag kulturlivet.
”Kulturen er med til at samle mennesker og skabe liv i hele kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi anerkender de mange frivillige og ildsjæle, som bruger deres tid og engagement på at skabe oplevelser og stærke fællesskaber for andre,” siger Niels Martin Viuff, formand for Fritid og Kultur.
Alle borgere i Frederikssund Kommune kan indstille kandidater frem til 24. juli 2026. Fritid og Kultur-udvalget vurderer blandt andet kandidaternes bidrag til kulturelle aktiviteter, initiativer, nytænkning og indsats inden for kunst og kultur.
Vinderen afsløres ved en prisoverrækkelse ved Langes Magasin i Frederikssund den 16. september 2026, hvor modtageren får en check og en plakette med navn og titel.
Faktaboks: Kulturpris 2026
- Indstillingsperiode: 1. juni – 24. juli 2026
- Pris: Kulturpris 2026
- Hvem kan modtage prisen: Lokal borger eller forening (kun amatører)
- Udvælger: Fritid og Kultur-udvalget i Frederikssund Kommune
- Prisoverrækkelse: Onsdag 16. september 2026 kl. 15.30-16.30
- Sted: Langes Magasin, Frederikssund
- Præmie: Check på 15.000 kroner samt plakette






Accepter kun nødvendige cookies